10 års jubilæum med naturliberi

Claus Hemmingsen fejrede fredag 7. september 10 år som selvstændig med virksomheden LiebhaverSkovfogeden.

Siden starten tilbage i 2008 har LiebhaverSkovfogeden specialiseret sig i at skabe natur og liebhaveri på skov-, jagt- og landejendomme med afsæt i de muligheder, det omkringliggende landskab giver.

- De sidste 10 års rejse har været fantastisk. Jeg har været med til at udarbejde og gennemføre en lang række af naturplaner, vådområder, søer og skovrejsningsprojekter, der på hver sin måde har forandret og udviklet vidt forskellige landskaber til glæde for de enkelte lodsejere og miljøet, fortæller Claus Hemmingsen dagen derpå, hvor han glæder sig over, at godt 80 gæster lagde vejen forbi jubilæumsreceptionen på det smukt beliggende ”domicil” i den smukke Vejle Ådal.

- Jeg vil gerne sige tusind tak til alle de kunder, samarbejdspartnere, netværkskolleger og venner af huset, der deltog i mit 10 års jubilæum. Tak for de mange flotte gaver og smukke ord. I var alle med til at gøre dagen til noget ganske særligt, understreger Claus Hemmingsen, der ser frem til at gå i gang med nye spændende opgaver.

- Omtale af de vellykkede projekter lodsejere og jægere imellem har skabt en solid kundekreds. Det er vi rigtig stolte af og glade for, idet den gode omtale er hele fundamentet for, at nye kunder får øjnene op for den forskel LiebhaverSkovfogeden kan gøre for deres skov-, jagt- eller landejendom, siger Claus Hemmingsen.

Fredag aften fejrede Claus Hemmingsen 10 års jubilæet med familie og venner.

Se billeder fra jubilæumsreceptionen

 
 

Kontakt Claus

Mobil: 40 13 44 29
Send en e-mail

Få lavet en

masterplan

 

Se hvordan »

Skovrejsning

søg tilskud

 

Se hvordan »

Nyhedsbrev?

Tilmeld dig her

 

Tilmeld »