Etabler din egen klima-skov med tilskud på op til 65.000 pr. hektar

Med en ny støtteordning fra Klimaskovfonden er det nu muligt at søge et attraktivt tilskud til skovrejsning på små arealer. Udover tilskud på op til 65.000 kroner pr. hektar, så er det ifølge Line Kragelund, projektleder ved LiebhaverSkovfogeden, med den nye ordning muligt at kombinere skov der bidrager til den danske klimaindsats med natur, der kan skabe glæde for private skovejere også i mindre skala. Derfor mener Line Kragelund, at naturglade jordejere skal udnytte muligheden og få sendt en ansøgning afsted snarest muligt. 

-Det er et attraktivt tilskud, hvor man som lodsejer selv kan anvende skovens løbende årlige CO2-effekt i sit frivillige klimaregnskab - både som privatperson og som virksomhed. Man må dog ikke videresælge eller videreformidle CO2-effekten til andre, lyder det fra Claus Hemmingsen, indehaver af LiebhaverSkovfogeden. 

Line og Claus har gennem en årrække arbejdet med etablering og rejsning af skove over hele Danmark, og de er varme fortalere for støtteordningen, der blandt andet kan bruges til at dække udgifter til leverandører og entreprenører i forbindelse med klimaprojekterne. Og vil man have hjælp fra LiebhaverSkovfogeden til forundersøgelse og godkendelse af projektet hos kommunen, så kan støtten også gå til det.   

-Målet med støtteordningen er at skabe størst mulig CO2-effekt for pengene, men i Klimaskovfondens skovrejsning indgår ikke udelukkende træer med det største CO2-potentiale. Skovene skal være robuste, artsvarierede og tilpassede lokale forhold, og det betyder altså, at man sammen med klima-effekten også kan opnå en stor herlighedsværdi, lyder det fra skov- og landskabsingeniør Line Kragelund, der opfordrer til at handle hurtigt, hvis træerne skal vokse ind i himlen inden for det næste år. 

Det er muligt at ansøge om midler fra Klimaskovfonden til at rejse skov eller omdanne lavbundsjorde til natur- og vådområder i en ansøgningsrunde, der i første ombæring strækker sig fra den 15. maj og indtil den 30. juni 2023.  

Hurtigt fra bord til jord 

Processen med at ansøge om nyetablering af skov har man hos LiebhaverSkovfogeden ofte oplevet som både tung og bureaukratisk, men i forbindelse med den nye støtteordning via Klimaskovfonden har Line Kragelund oplevet en rigtig god samarbejdsånd med myndighederne, hvor der ikke er langt fra snak til handling.  

-Jeg tror virkelig at skovrejsningen kan få en god klimaeffekt, hvis tilskuddet bliver ved med at være så attraktivt, siger Line Kragelund som har været inviteret med i maskinrummet i forbindelse med udmøntningen af det ambitiøse klimaprojekt, hvor 80 procent af tilskuddet bliver udbetalt efter skoven er plantet, mens de resterende 20 procent udbetales efter tredje år, hvor det undersøges, om klimaeffekten er som forudsat i ansøgningen.  

Kom godt i gang 

Skovrejsning har for mange lodsejere været et luksusprodukt; noget man har lavet, når man har haft lidt ekstra penge på kistebunden, og hidtil har tilskudsordninger ikke være attraktive nok til at skov kunne blive hvermandseje.  

Samtidig har offentlige bindinger ofte spændt ben for skovrejsninger, når der har været lokale krav til eksempelvis afstand til kirker og til vandløb, men med Klimaskovfondens tilskudsmuligheder, bliver det ifølge Line Kragelund muligt at tilpasse skovene til de lokale forhold. 

- Omkring halvdelen af dem, der gerne vil plante skov, må ikke i henhold til bindinger eller lovgivning, hvor der skal tages hensyn til fortidsminder, kirker, vandløb mm. Og fortsatte man som hidtil, så er mulighederne for skovrejsning snart udtømt, vurderer Line Kragelund, der selv hjælper fremtidige skovejere med at kortlægge muligheder og begrænsninger i et projekt. Ofte kan LiebhaverSkovfogeden allerede via en kort-analysering fra computeren vurdere, om et skovprojekt aldrig kommer videre end til skuffen. 

Med Klimaskovfondens nye ordning er håbet dog lysegrønt som en bøgeskov, for de fire første projekter Line Kragelund søgte tilskud til i efteråret, har alle opnået foreløbige tilsagn til attraktive tilskud, og det skyldes dels et større fokus på klimaeffekten af skov, og at rådgiverne sammen med kommunen kan lægge en plan, som passer ind lokalt.  

-Vi indgår en god dialog med de lokale myndigheder om, hvad der giver mening og fortæller dem om vores og lodsejers drømme for området. Allerede her kan man hente sympati ved at forklare om projektet, og eksempelvis udvælge arter, som naturligt forekommer i området i forvejen, forklarer Line Kragelund, som gerne tager snakken med kommunen eller fredningsnævn sammen med lodsejeren. 

Ét skud i bøssen 

Skovrejsning sætter et varigt præg på landskabet og giver stor variation. Derfor bør man tænke sig godt om allerede i planlægningsfasen. Man har kun et skud i bøssen, så derfor skal projektplanen være optimal, og det kan Line Kragelund hjælpe med at den bliver. 

-Vi laver en plan over skovrejsningsprojektet; vi kommer ud, ser på ejendommen, laver en liste over arter, vi påtænker at plante ud, og vi beregner på den teoretiske binding af CO2 med den valgte udformning og valg af arter. Bagefter indsender vi ansøgningen til fonden. Alle tingene gør vi i tæt dialog med lodsejer, men du slipper for alt bøvlet derfra, slutter Line Kragelund.  

Det skal du tage højde for ved skovrejsning: