Skov er svaret. Hvad var spørgsmålet?

Med Danmarks Nationale Skovprogram er målet, at det samlede areal med skov i Danmark inden år 2100 skal dække 20-25% af Danmark. Det er en stor stigning fra de 15%, der i vores yndige land i dag står med brede bøge og andre arter af træer, og det betyder, at skovarealet skal vokse med mellem 200.000 og 400.000 hektar med træer. Og ikke mindst for klimaet giver det rigtig god mening, for træer er helt i top når det gælder evnen til at binde CO2, for hver hektar med træer binder i gennemsnit 10 tons CO2 pr år, så jo mere skov, desto bedre er det for klimaet.

Træer er dog langt fra blot CO2-banker, for det har også stor effekt på biodiversiteten, at der plantes skov. Først og fremmest fordi der ved nyetableringen af en skov plantes mange forskellige planter, og ofte over 20 forskellige arter. En stor del af dem er hjemmehørende, og bidrager til en mangfoldig natur, og de brede skovbryn er levested for en række fugle og insekter. Efterhånden som skoven etableres indfinder der sig en vifte af plante, dyre og svampearter, som er tilknyttet skovmiljøet. Skovene, også de nytilplantede, bliver altså med tiden en vækstmotor for biodiversiteten.

I grønne organisationer og hos politikere med grønne ambitioner, tales der meget om, at der skal udlægges langt mere urørt skov. Men her er der behov for at se på fakta, for der findes faktisk meget urørt skov. Problemet er bare, at de eneste tal vi hører om i medierne, er de skovarealer, der er søgt støtte til, imens mange specielt mindre private skovarealer får lov til at stå urørte hen. Men sikkert er det også, at jo mere skov man planter, jo mere urørt skov vil der være, så selv når man rejser skov på agerjord, så kommer der mere urørt skov ud af det.  

 

Substitutionseffekten

Verdens skove, også de danske, producerer udover biodiversitet og klimasikring også verdens mest miljøvenlige byggemateriale som kan erstatte eller supplere brug af eksempelvis beton og metal. Materialer, der hentes op fra store miner, og som i dag koster store mængder fossilt brændstof at fremstille. 

Men skoven er også meget mere end en substitut for noget mindre godt - det er nemlig i sig selv godt for rigtig meget, og det gælder for alle stadier i skovens liv. Når skoven er ung, kan den producere flis som kan bruges til varme og el, og skovflis. Flis produceret i Danmark, kommer fra bæredygtig drevet skov, hvor der bliver genplantet efterfølgende, og det gør flis til en CO2-neutral kilde til varme og el.

Skov og skovrejsning har også stor betydning for grundvandet, for når træerne er plantet er det slut med at dyrke jorden intensivt, hvilket betyder at gødskning og udbringning af pesticider stopper.  Hertil kommer, at især løvtræer har en filtrerende effekt på regnvandet, hvilket også medvirker til at skabe renere grundvand, end hvis der ikke var skov. Det samme gælder for drænvandet, som vil være renere, når det via dræn, bække og åer når frem til de kystnære områder, og dermed også bidrager til et renere hav. 

Skoven rummer også en række rekreative muligheder, som man ikke kan genfinde på det dyrkede landbrugsareal eller i byrummet. Herunder mange former for udeliv og motion, jagt, skovture, overnatninger på shelterpladser og meget mere.

Lige nu nærmer vinteren sig hastigt med blæst, regn og tiltagende kulde, men prøv at standse bilen eller stå af cyklen i en af danmarks skove på en efterårsdag, hvor løvtræernes blade drysser ned fra oven, og vinden blot opleves som en susen i trætoppene. Skoven skaber sit eget klima, hvor der er godt og trygt at være, selv når naturen raser. Der findes et dejligt sigende ord herfor; nemlig ”Skovklima”. Et klima hvor flora og fauna trives og kan udvikle sig, men også et sted, hvor man kan finde svampe, nødder og andre frugter, som et supplement til turen i supermarkedets grøntafdeling. 

Prøv at gå en tur i skoven en herlig efterårsdag, for ud over at det renser sjælen, så kan det åbne øjnene for, hvor mange kvaliteter skoven har, og der er som bekendt sådan, at som man råber i skoven, får man svar.